søndag den 6. januar 2013

Mit Pædagogiske projekt

Mit Pædagogiske projekt

I mit pædagogiske projekt har jeg valgt at tage udgangspunkt i mit linjefag SKB. Da vi er 4 studerende i Kidsmart, har vi valgt at slå os sammen om projektet. Vi er hver især i Mickey 1,2,3,4 med ca. 30 børn i hver klasse. Vi har lavet et forløb, hvor vi hver torsdag tager 7 børn fra hver Mickey klasse, mixer dem, og laver en form for aktivitet med dem. Dette har vi gjort i samarbejde med vores lærerinder, og under hver aktivitet, har vi haft 4 lærerinder til at hjælpe os.

Vores pædagogiske projekt har også været en videreførelse af vores 1. workshop, hvor vi arbejdede med samarbejde og sociale kompetencer. Vi har i den periode, vi har været i Kidsmart observeret, at det netop er disse kompetencer børnene har brug for. Derfor har vores lege/aktiviteter, omhandlet det, at kunne samarbejde og være social.

Under hver aktivitet, har vi forklaret lærerinderne hvad legen går ud på, og lærerinderne har forklaret børnene det. Vi har i de fleste aktiviteter delt børnene op i to grupper, så den ene gruppe havde en mulighed for at se, hvordan legen fungerede men også fordi børnene i Vietnam er i meget dårlig form, og derfor har brug for pauser mellem aktiviteter.

Vores mål med projektet har været, at få børnene til at være mere aktive i deres dagligdag, og ligeledes at vise lærerinderne, hvor vigtigt det er, at børnene får lov at bevæge sig. Jeg har som tidligere beskrevet under menneskesyn og udviklingssyn forklaret, at børnene har et meget fast skema, og derfor sidder meget stille i løbet af dagen.

Udover lysten til at vise, hvor vigtigt det er for børn at bevæge sig, var meningen med projektet som sagt også at udvikle børnenes samarbejdsevne og sociale kompetencer.

Under mine observationer, har jeg også erfaret, at de aktiviteter og lege der er skemalagt i løbet af ugen, desværre ikke bliver udført. Jeg har i den periode jeg har været i Kidsmart fået en fornemmelse af, at grunden til at disse ikke bliver udført er, at både lærerinder og forældre er utrolig bange for at børnene skal komme til skade under aktiviteterne. Derudover tror lærerinder og forældre også at børnene bliver syge hvis de bevæger sig for meget.

Derfor var det igen vigtigt for mig, at vise hvilken glæde det giver børnene at få lov at løbe rundt og lege og komme af med alt det krudt der lagres i dem når de sidder stille en hel dag. Problemet er også at sundheden i Vietnam er meget anderledes end den er i Danmark. Børnene i Vietnam indtager store mængder kulhydrater og kalorier i løbet af en dag., hvilken giver dem overflåd af energi, hvilken kan gøre det svært for 5-6 årige, at sidde stille på en stol.

Beskrivelse af forløbet:

Hver torsdag, fik vi stillet 30 minutter til rådighed, til at udføre de aktiviteter vi ønskede. Vores indgangsvinkel til projektet var at bruge modellen: forret – hovedret – dessert. Altså en opvarmningsleg, med god aktivitet i. hovedretten bestod af en aktivitet som fik børnenes puld helt op og desserten skulle være med til at få børnene til at slappe af igen, inden de skulle tilbage i klasserne. Vi valgte selv 7 børn ud fra vores klasse, så vi var sikre på, at børnene blev blandet godt sammen. Derudover lavede vi aktiviteterne således, at holdet højst blev delt op i 2, så der var fokus på sammenhold og fællesskab.

Legene

Kongens efterfølger (forret):

Dette er en god leg, hvor børnene udvikler deres sociale kompetencer. Ligeledes skal børnene i denne aktivitet bruge deres hjerne, når de skal finde på en aktivitet foran alle de andre børn. De generte børn bliver udfordret ved, at de skal finde på noget foran alle de andre børn. Børnene er typisk glade og griner under denne leg, og det at børnene viser det barn som udfører aktiviteten, at de synes personen er sjov, giver en masse selvtillid og styrke til barnet.

Os studerende startede typisk forrest i rækken og viste børnene nogle eksempler på hvad de kunne finde på lave. På den måde fik vi alle børnene med, hvis de ikke havde forstået reglerne til at starte med. Hvis legen gik lidt i stå, var vi hele tiden til rådighed og sørgede for at hjælpe det forreste barn.

Kramme-fange (hovedret)

En leg med et højt aktivitetsniveau. I legen er der to fangere. Når man bliver fanget, skal man stå stille. For at blive ”genoplivet” skal to personer kramme en fra hver sin side.

Denne leg tog det lidt tid for børnene at forstå. I starten løb de bare rundt for at komme væk fra fangerne. Blev de fanget gik der ikke mange sekunder før de løb videre. Derfor krævede det, at vi selv deltog i leget og viste børnene, hvad de skulle gøre når de blev fanget og hvis de skulle befri. Med tiden fik vi leget til at fungere.

Problemet var igen, at børnene er i meget dårlig form og det gør, at legen ikke kan leges i for lang tid ad gangen.

Når legen fungerer, er den rigtig god til udvikling af sociale kompetencer og samarbejdsevne. Børnene skal samarbejde for at befri deres medspillere og når de krammer hinanden giver det også en god, tryg og social fornemmelse.

Pizza massage (dessert)

Efter et højt aktivitetsniveau, er det vigtigt at få børnene til at slappe af igen. Det gjorde vi ved at sætte noget roligt musik på. Vi satte børnene i en lang række og satte os så alle børnene kunne se os. Vi viste børnene hvordan de skulle give personen foran dem massage.

Her styrkes børnenes sociale kompetencer igen, og selv de generte børn føler sig som en del af fællesskabet.

Hvordan gik forløbet overordnet?

Vi står som pædagogstuderende i Vietnam overfor mange problematikker, når det angår at blande sig i den vietnamesiske kultur og opdragelsesform. Vi skulle tænke på om legene var for vilde, for upassende eller for svære for børnene. Vi skulle tænke på om det var lege, som lærerinderne på sigt ville bruge. Det har i perioder været svært at få vores ideer igennem, både pga. kommunikationsbarrierer men også pga. manglende forståelse for aktiviterne.

Det var tydeligt for os at mærke, at de lege vi præsenterede, var nye både for børn og lærerinder. Det kunne være svært for lærerinderne at forklare børnene legene, og skete dette måtte vi prøve igen. Det kunne føre til irritation hos lærerinderne og manglende koncentration hos børnene.

Selvom vi mødte modstand, havde vi nogle rigtig succesfulde oplevelser med børnene, og vi følte, at både børn og lærerinder fik noget ud af vores projekt.

En anden udfordring for os har været tålmodighed. Vi har forberedt os til forløbene, men har oplevet først at få at vide på dagen, at det ikke var muligt at udføre vores projekt. Tålmodigheden er testet idet vores projekt handlede om sociale kompetencer og samarbejde – og da det er nyt for lærerinderne, kan det være svært for dem, at forstå at legene ikke handler om at konkurrere, men om at udvikle de gældende kompetencer.


Da jeg desværre ikke har mulighed for at ligge billeder på denne blog, vil jeg ligge billeder og videoer fra forløbet, ud på min private blog under: pædagogisk projekt.


 

 

fredag den 4. januar 2013

Menneskesyn og udviklingssyn


Menneskesyn og udviklingssyn:

Thang Long Kidsmart skriver følgende på deres hjemmeside:

Thang lang kidsmart børnehave har en forståelse af, at de tidlige år i livet spiller en vigtig rolle i børns personlige identitet. Dette er den grundlæggende baggrund for at vokse og udvikle, som hjælper dem med, at opbygge en selvsikkerhed, til at tage det store skridt til næste niveau og opnå succes i deres fremtid.

Derfor lover vi at levere et godt miljø der støtter børnene til at udvikle sig på hvert område, styrke deres potentielle evner og at udvikle en høj tilpasningsevne til samfundets udvikling.

Vi:

- tror på at alle børn har ret til at have en moderne og progressiv uddannelse

- sætter pris på familiens rolle som værende en baggrund for det første udviklende stadie hos børnene

- respekterer forældre der bekymrer sig og kommer til os. Vi tager os af dem og lytter til forældrenes behov og håndhæver vores ydelser

- respekterer hvert medlem af vores hold så vi kan skabe et dynamisk, stimulerende, fælles og kulturelt miljø.

Børn er i centrum
Dette er en læringsfilosofi som benyttes over hele verden, fordi det giver stor mening i arbejdet med førskoleundervisning.

Vi tror på, at hvert barn er unikt og har forskellige personligheder og evner. Lærerinden skal "se" børnenes potentielle ressourcer for at kunne skabe muligheder for børnene og for at skabe et stimulerende miljø. "En lille ild" indeni hvert barn kan blive tændt eller ej, det kommer an på interaktionen mellem lærerinden, familien og det omkringværende miljø.

I arbejdet med børn mener vi, at det at forsyne børnene med viden ikke er lige så vigtigt som at forberede de essentielle sociale og indlæringsmæssige kompetencer, som er med til at hjælpe børnene til at opbygge deres selvsikkerhed til at starte i skole, og disse kompetencer vil følge dem resten af livet.

 

Dette er børnehavens værdigrundlag, og når jeg læser dette og ser tilbage på den periode jeg har været i Mickey 1 class, undrer jeg mig.

Jeg er enig i, at alle børn, lige meget samfundslag, bliver taget godt af. Men det er også tydeligt, at de stærke børn, børn hvis forældre sidder i forældrerådet, og generelt børn med forældre der har stor indflydelse, bliver vægtet højere. Dette bed jeg mærke i, ved at min lærerinde bla. Brugte lang tid på at sætte håret på de to ”kloge, indflydelsesrige” børn i klassen. De andre børn fik en elastik i håret, men de to tøser kunne hun bruge lang tid på at få til at se perfekte ud. Ligeledes når der var arrangementer, hvor børnene skulle danse eller synge. I stedet for at lade alle børn prøve, blev de dygtige børn pillet ud og de dårlige kunne sidde tilbage.

Udover det, er jeg sikker på at børnene ikke selv kan mærke den store forskel på om de er rige eller fattige.

Det sidste Thang Long Kidsmart skriver, er desværre det stik modsatte i virkeligheden. Hverdagen i Kidsmart er hovedsageligt præget af en stram disciplineret undervisningsplan. Dagen er planlagt time for time og det er ikke tit børnene har tid til hinanden eller lærerinderne. Dette har jeg også tidligere beskrevet. Lærerinderne laver et skema sammen med viceinspektøren.

Børnene har desværre ingen form for med eller selvbestemmelse i aktiviteterne, og det kan tydelig mærkes. Hvis jeg f.eks. prøvede at lade et barn handle selv, stod barnet og lignede et stort spørgsmålstegn og søgte efter en lærerinde, som kunne fortælle hvad han/hun skulle gøre.

Desværre ses der med et helt forkert billede på de børn som ikke kan følge med, eller som er ”specielle”. Personligt har jeg haft det meget svært, ved den måde ”speciel” børnene er blevet behandlet på, og bare de børn som ikke var ligeså hurtige som de andre.

Der er en meget stram undervisningsmetode, og børnene bliver en efter en stillet frem foran de andre børn og skal lave f.eks. det vietnamesiske alfabet op. De børn der ikke kan, bliver efter undervisningen sat sammen med et af de ”kloge” børn, og han/hun skal nu undervise dem. Lærerinderne er meget ydmygende overfor de svage børn og det er tydeligt at de er nervøse og bange for at gøre noget forkert.

Sammenlignet med Danmark, er vi tæt på en modsætning. I Danmark mener jeg at vi netop arbejder med sociale kompetencer og vigtigheden af at skabe gode relationer. Vigtigheden af at vokse op i sociale sammenhænge og føle sig som en del af fællesskabet. Vigtigheden af ikke af føle sig udenfor ligemeget hvad. I Vietnam er der meget fokus på vigtigheden ved at kunne klare sig sig fagligt i stedet for socialt. Jeg er fascineret af Vietnams måde at opdrage børn i børnehaverne, og jeg ville også ønske at vi brugte noget af det i de danske børnehaver. Børnene i Vietnam er utrolig selvstændige og de klarer stort set alt selv. børnene sætter borde og stole op til frokost, de fordeler skeer, tørrer borde af, hjælper hinanden med at skifte tøj. De gør alle de basale ting selv, som pædagoger i Dk kan have tendens til at hjælpe med. for at spare tid. Derudover kan jeg godt lide at børnene i Vietnam bliver undervist allerede i børnehavealderen. Herved lærer de at sidde stille og lytte, og de får kenskab til hvordan det er at gå i skole. Jeg mener dog ikke at det skal foregå altid, hele dagen. Børnene i Vietnam trænger til at bevæge sig og lave sport. De er ved at kaste op efter at have løbet i 2 minutter fordi de er i så ringe form.

Vietnam er langt fremme når det gælder undervisning af børn i børnehavealderen. Og det er utrolig rart at se, hvor let de lærer i så ung en alder. Selv engelsk lærer de meget hurtigt.

Det har været noget af en oplevelse af se hvordan man arbejder i en vietnamesisk børnehave, og mest af alt er jeg glad for at der trods mange forskelle fra Danmark, er ting jeg kan tage med hjem og bruge i min videre uddannelse og senere arbejde.

fredag den 16. november 2012

Kulturen

F: Kulturen

Thang Long Kidsmart benytter sig ikke af nogen bestemt gruppe. Børnehaven virker rummelig og åben for alle. Børnehaven er privatejet, men prisen for at have sit barn her, er den samme som i de offentlige børnehaver. Det gør at Kidsmart har børn fra alle samfundsgrupper. Det er typisk de forældre fra det højeste lag i samfundet der sidder i bestyrelsen og ønsker at have indflydelse. Men hvad jeg oplever i min klasse, bliver der ikke gjort forskel på børnene angående hvilket lag i samfundet de kommer fra. Ligeledes mærker jeg heller ikke at det har betydning for børnene imellem, men nu forstår jeg ikke hvad de siger så jeg kan ikke vide mig sikker.

Jeg mærker dog tydeligt at de forældre som ønsker indflydelse og deltagelse i deres børns og børnehavens hverdag, har stor betydning, og ligeledes har deres børn. Børnene bliver behandlet som guldklumper og det er også dem der står forrest, når der skal være show for forældrene.

Kulturelt kan jeg fornemme at de stærke børn bliver sat i fokus. Det handler om at være stærk i det her samfund ellers sakker man bagud og kan ikke blive til noget. Bliver man ikke til noget er man ikke til gavn for samfundet. Under diverse aktiviteter og lege, bliver de kloge børn valgt til at udføre aktiviteterne. De andre børn leger blandt andet i hjørnet eller læser bøger.

Forskellen man kan mærke på de rige og de fattige børn er typisk påklædning, sygdom, og hygiejne. Børn fra mindre gode kår har tit snotnæse og tøjet er måske ikke varmt nok til lejligheden. Børn fra bedre kår har hver dag naturmedicin med hvis der er forkølelse eller andet eller hvis dette skulle opstå. Ligeledes er de klædt nyt stort set hver dag.

Kidsmart er utrolig glade for at fejre diverse højtider og fester. De vil meget gerne involvere forældrene i diverse aktiviteter og fester.

I den periode jeg har været her, har vi fejret følgende:

New school year (først i september):

Et par uger før denne store dag øvede vi studerende en dans med lærerinderne. Vi skulle danse i vores nye vietnamesiske kjoler. Dette skulle foregå foran samtlige forældre, bestyrelsen, lærerinder, børn og hvem der ellers ønskede at deltage. Børnene øvede ligeledes forskellige danse i en lang periode. Det er en meget betydningsfuld dag for børnehaven. Børnehaven skal vise sig fra den bedste side overfor forældre, og ligeledes give et godt billede af børnehaven, så forældrene kan fortælle videre til andre forældre hvor god børnehaven er. Forældre og div. Kommer og ser et show på omkring en time. Showet starter med at de nye klasser + nye børn bliver introduceret på scenen. Herefter danser alle klasserne og til sidst danser lærerinderne. Herefter kommer forældrene med op på stuen og tager billeder, giver gaver og er sammen med deres børn.

Mit autumn festival (new moon festival):

Børnehaven fejrer efteråret med lanterner, liondance, gamle fortællinger om månegudinden og forældrene giver børnene frugt med i skole som først må spises på selve dagen. Det står fremme som en gave til månegudinden. På selve dagen optræder børnene igen for forældrene og efter deres optræden kommer forældrene med op på stuen og spiser frugt og hygger med børn og lærerinder.

Womens day (kvindernes kampdag) 20. oktober.

Alle kvinder modtager gaver fra deres mand og fra forældre. Mange forældre havde gaver med til mig og de andre lærerinder. Børnene skriver breve til deres mor og på selve dagen kommer mødrene på besøg i børnehaven og børnene laver et show for dem.

Udover dem jeg har oplevet indtil videre, fejres også følgende:

Teachers day, 20. november.

Her fejres lærerinderne for deres arbejde med børnene. De modtager gaver fra forældrene og ellers fejres det efter arbejde med aftensmad og dans.

Juleaften:

Det pyntes op til jul og hver stue har et lille juletræ.  Julen holdes for børnenes skyld.

Kvindernes internationale kampdag, 8. maj.

Fejres på samme måde som den Vietnamesiske womens day.

International børnedag, 1. juni

Børnene fejres af lærerinderne og af deres forældre.

 

I Kidsmart er der en stærk ledelse som har meget stor betydning og indflydelse, men samtidig har lærerinderne også et stort ansvar. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg, står lærerinderne for at lave det ugentlige skema som alle klasserne skal følge. Ledelsen og selvfølgelig Tu Anh står for at udarbejde de retningslinjer der skal følges i løbet af året og hvilke mål børnene skal nå. Det gør de ud fra hvad de mener er vigtigt for børnene samt de allerede fastlagte retningslinjer fra regeringen.

torsdag den 25. oktober 2012

Hverdag i Thang Long Kidsmart


Beskrivelse af min hverdag i Thang Long Kidsmart Kindergarten, samt livet udenfor børnehaven.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan en normal hverdag forløber i Kidsmart, men hvis jeg skal beskrive hverdagen kun set fra min side, er der en stor forskel.

Jeg tager en taxa hjemmefra hver 6.45 og er fremme ved børnehaven 07.30 hvor jeg møder. Jeg har egentlig købt mig en cykel til samme fordel, så jeg slipper for at køre taxa. Men den cykel jeg har købt til 1,5 mio. dong (450 kr.) valgte at gå i stykker efter få køreture, så nu er jeg tilbage i taxa igen.

Når jeg møder ind i Kidsmart, hilser jeg de børn som allerede er kommet. Der sidder normalt to børn og hjælpelærerinden. Fra 7.30-8.50 står jeg i døren sammen med min lærerinde og tager imod børn og hilser på forældre. Fra 7.50-8.05 hjælper jeg min hjælpelærerinde med at fodre de børn som selv har svært ved det eller bare er for langsomme. Jeg er ikke helt så hurtig til det som min hjælpelærerinde. Jeg tager min tid og lader børnene tygge af munden før jeg giver dem en ny portion, så engang imellem ”mellemfodrer” hun de børn jeg er i gang med, fordi det ikke går stærkt nok. Hvis børnene brækker sig, får de for det meste lov til at smide resten af suppen/grøden ud. Jeg har det ikke svært med fodringsprocessen, da jeg tager det på den måde jeg synes er acceptabelt overfor børnene. Jeg stopfodrer dem ikke og jeg forsøger at lave lidt sjov ud af situationen. Det kan være hårdt at se på de børn som nærmest har grød ud af ørerne fordi de ikke kan indeholde mere, men jeg mener også at jeg skal respektere den kultur jeg er kommet ind i. Derfor deltager jeg på mine egne præmisser. Til vores workshop, kom en af lærerinderne med et spørgsmål til netop spisesituationen. Hun spurgte hvordan vi ville ændre situationen hvis vi var i lærerindernes situation. Det er nemlig således, at det er forældrene, som ”befaler” at børnene skal spise op. Da vi var meget nervøse for at træde på nogen/ snakke ned om deres kultur, fik vi Lars (vejleder fra Danmark) til at svare på spørgsmålet. Svaret blev, som vi også mener i Danmark: At et barn nok skal give udtryk for hvornår det er mæt. Børnene laver heller ikke meget aktivitet hernede, så det er begrænset hvor meget sult de må føle i løbet af en dag.

Kl. 8.10 starter fælles morgengymnastik i skolegården. Det er en skøn start på dagen og både børn og lærerinder bliver rørt inden dagen rigtig begynder. Efter morgengymnastikken er børnene som regel meget svedige og den står derfor på tøjskift i klassen. Jeg plejer at sætte mig på en stol så børnene kan komme hen til mig hvis de har brug for hjælp. De fleste børn hjælper hinanden.

Herefter er der navneopråd og børnene får et glas varm mælk, og de kan tage vand hvis de har lyst. Nu starter dagens første undervisning. Børnene lærer vietnamesisk. Eller de lærer at udtale bogstaverne i alfabetet. Det kan for mig gå hen og blive meget langtrukkent at sidde og se på. Derfor bruger jeg ofte tiden på at tage noter, skrive blog eller andet. Samtidig med at jeg sørger for at børnene holder sig i ro. Undervisningen varer gerne fra kl. 9-9.45. Herefter er det tid til ny undervisning. Her er det gerne noget som vedrører det tema som ugens skema indeholder. Da lærerinderne arbejder meget med kreativitet, er det typisk her at børnene skal tegne, male, lege med ler eller andet. Hvis ikke det er det, er det dans, sang eller til tider fri leg.

10.30 er der frokost. Børnene sætter selv borde op og jeg hjælper min hjælpelærerinde med at hælde første portion mad op til børnene og dele den rundt. Anden portion mad bliver delt ud i to store skåle på hvert bord (ris + suppe). Så har børnene selv mulighed for at bestemme mængden af mad. Jeg hjælper her igen de børn som har svært ved at spise.

Kl. 11.00 går vi fire studerende til pause.

11.30 er der mad og herefter har vi til kl. 14.15 til at gøre hvad vi vil. Som regel slapper vi alle sammen af. Vi har for det meste vores computer med, og kan bruge tiden på skolearbejde eller andet. Af og til tager vi ud i et stort indkøbscenter og går rundt og kigger lidt. Ellers bruger jeg mest tiden på at slappe af og få sovet lidt. Jeg har meget svært ved at sove om natten her i Vietnam og kl. bliver derfor tit 1 om natten før jeg falder i søvn. Jeg står op 5.45 og derfor kan jeg godt mærke trætheden når jeg har fået frokost ;)

14.15 kommer jeg tilbage til stuen. Børnene er lige vågnet og jeg hjælper dem med at stable senge. Herefter serverer jeg grød for de børn som ikke har en aktivitet. Igen hjælper jeg nogle af børnene med at spise.

15.15 er børnene færdige med at spise og dagens sidste aktivitet kan begynde. Her kan det være engelsk, vietnamesisk, dans, sang eller andet. Den aktivitet slutter omkring kl. 16, hvor børnene har mulighed for fri leg for det meste. Det er også fra kl. 16-17 at forældrene kommer og henter børn. Her leger jeg for det meste med børnene eller står i døren og tager imod forældre og siger farvel til børnene.

Kl. 17 tager jeg en taxi hjem. For tiden tager jeg direkte i træningscenteret og er der omkring 17.45. Derfor er jeg først hjemme i huset omkring kl. 19.30. Så køber jeg gerne bare lidt mad og tager det med hjem. Det er ikke så tit vi spiser aftensmad sammen i huset, da vi alle har fri på forskellige tider, og fordi vores køkken ikke ligefrem er super godt at lave mad i ;) Ellers sidder vi for det meste om aftenen og hygger sammen i stuen. Gerne med en film eller med hver sin computer ;)

I min hverdag udenfor børnehaven bruger jeg mest tiden sammen med de andre fra huset. Vi har rejst sammen et par gange på forlængede weekender, og ellers laver vi gerne noget hygge om aftenen og nyder at vi har weekend.

Jeg har også selv rejst lidt rundt i de ferier jeg har haft. Det er utrolig dejligt at rejse i løbet af den tid man arbejder, da man bruger meget energi på arbejdet, og da det er lange dage. Derfor er det godt at koble af og komme væk fra Hanoi trafikkaos engang imellem.

Udover at rejse, mødes vi også meget med de andre danske pædagoger der er afsted, samt nogle fysioterapeuter. Fredag til søndag er der aftenmarked i den gamle by og her tager vi nogle gange ned. Ellers tager vi også på Backpacker hostlet i Hanoi og snakker med mennesker fra alle mulige lande. Til tider inviterer vores lærerinder os ud og spise mærkelige ting som snegle eller bare god vietnamesisk mad. Jeg har også været hjemme og besøge min lærerindes familie som bor 40 km. uden for Hanoi.

Så alt i alt prøver jeg at få så meget som muligt ud af min arbejdsdag samt min hverdag uden for børnehaven.

 Igen: se billeder af institutionen på min private blog. Jeg kan desværre ikke oploade billeder på denne blog..

torsdag den 18. oktober 2012

Institutionens pædagogik



Når man skal læse til pædagog i Vietnam er der forskellige niveauer:

-          Professional School: uddannelse til "Kindergarten Teacher" varighed: 2 år.

-          College, unddannelse til: "Early Childhood Education" varighed: 2 år.

På de 2-årige uddannelser bliver de studerende undervist i, hvordan man underviser børn på forskellige måder, såsom hvordan man lærer børnene at læse, skrive og udtale vietnamesisk samt skøn skrift og tegning. Primært alle basisfærdigheder for, at arbejde med børn. 

Hvis man tager uddannelsen på 3 år, altså læser et år mere, kan man arbejde med børn i alderen 5-6 år. Alle pædagoger/pædagogstuderende i Kidsmart har eller er i gang med den 3 årige uddannelse.

Under uddannelsen skal de studerende ud i 4 praktikker hvor de berører alle aldergrupper mellem 2-6 år.

Nogle studerende/ færdige pædagoger, (blandt andet min lærerinde) tager efter uddannelsen et weekend kursus på 2,5 år, så de herigennem når et højere niveau. (universitetsuddannelse).

Man kan også vælge at læse videre til specielpædagog, som giver en mulighed for at arbejde med det de kalder ”special needs children”. Hvis man ønsker dette, skal man læse et år videre efter end uddannelse. På dette år bliver der sat fokus på børn med særlige behov.

I Kidsmart er der specielpædagoger ansat i nogle af klasserne. De tager så de børn med særlige behov ud af klasserne engang imellem og underviser dem alene. De laver blandt andet puzzlespil og øver det vietnamesiske alfabet. De børn der er ”special needs children” i Kidsmart er børn som lærer langsomt, børn med tendens til autisme og ellers bare børn der ikke kan følge med på samme plan som resten af klassen. Det vil altså sige at uddannelsen til specielpædagog ikke har noget at gøre med direkte autistiske børn, handikappede eller f.eks. børn med ADHD. Det er en mild form for specielbørn.


Regeringen i Vietnam har nogle faste retningslinjer som alle børnehaver skal følge. Kidsmart er som sagt en privatejet børnehave og har derfor mulighed for at sætte en masse retningslinjer for deres pædagogik selv. De kan blandt andet selv bestemme hvordan de ønsker at undervise børnene og om de ønsker at tilføje ekstra undervisning som ikke er en del af regeringens retningslinjer.

Der er hvert år en test som børnene i alderen 5-6 år skal gennemføre for at rykke op i skolen. Testen bliver overvåget af regeringen, men behøver nødvendigvis ikke at være lavet af regeringen. Dagen hvor testen bliver lavet, bliver i Kidsmart afholdt som en normal ”festdag”. Børnene ved ikke at de bliver testet, men tror måske at mor og far skal komme og se hvor dygtige de er blevet til bl.a. at skrive, tegne, løbe og til sociale færdigheder. (forældrene har mulighed for at deltage denne dag).

Pædagogerne på Mickey stuerne, eller lærerinderne som det hedder hernede, laver et skema for hver uge i børnehaven. Det laver de i samarbejde med viceinspektøren. Hver uge er der et nyt tema. F.eks. Womens day, Mit Autumn festival, naturen, legepladsen, vejret osv. Hver dag skal børnene lave noget forskelligt indenfor emnet. Male, tegne, skrive, danse, synge og høre historier er bare lidt af det. På den måde kommer børnene rundt om en masse emner, og idet vi er her som studerende, lærer børnene også engelsk udfra temaerne. Hver dag er typisk præget af kreativitet, læring og struktur. Børnene skal lære at tegne smukt, skrive og læse samt at opføre sig ordentligt. Jeg ser strukturen som værende alt for stram. Børnene har stort set intet tid til fri leg fordi de bliver undervist konstant i en masse forskellige ting. De har krudt bagi og har meget svært ved at sidde stille. Lærerinderne er utrolig stressede fordi de er bange for at børnene ikke når at lære alt det som børnehaven kræver.

Hvis jeg skulle medbringe noget til Danmark, så var det mere undervisning i børnehaverne. Engelskundervisning og evt. danskundervisning. Jeg tror det er sundt for børnene at lære at sidde stille og lytte før de kommer i børnehave.

´Se beskrivelse af en normal hverdag under institutionsbeskrivelse.
 

onsdag den 19. september 2012

Læringsmål


Læringsmål.

 

Læringsmål 1:

 

Indhold: hverdagens gang, pædagogikken og de kulturelle forhold i institutionen.

 

Mål: Gennem min hverdag i Truong Thang Long Kidsmart Kindergarten, vil jeg gøre mig erfaringer indenfor institutionens hverdag, deres pædagogik og kulturelle forhold.

 

Hvorfor: Fordi jeg ønsker at iagttage forskellen mellem den danske og vietnamesiske pædagogik og de forskellige kulturelle forhold. Ligeledes for at erfare hvor stor en rolle kulturen spiller i hverdagen.

 

Hvordan: Det vil jeg gøre med at indgå som en del af hverdagen i institutionen. Jeg vil iagttage og observere, samt vise interesse og nysgerrighed for de pædagogiske og kulturelle forskelle. 

 

Hvornår: Under hele praktikken.

 

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil gennem min blog komme med konkrete faglige indlæg, hvor jeg ud fra mine egne erfaringer samt teoretisk viden vil dokumentere mit læringsmål.

 

Læringsmål 2:

 

Indhold: Det tværprofessionelle element

 

Mål: Ud fra mit specialiseringsområde (mennesker med sociale problemer), vil jeg undersøge Truong Thang Long Kidsmart Kindergartens tværfaglige samarbejde, med henblik på institutionens ”specialbørn”.

 

Hvorfor: Dette vil jeg gøre for at finde ud af, hvilke tværfaglige samarbejdspartnere Vietnam generelt bruger til sine ”specialbørn” og hvad forskellen er her og i Danmark.

 

Hvordan: Ved at stifte bekendtskab med de professioner der er tilknyttet institutionen. Derudover vil jeg benytte mig af min vejleder for at få uddybet de tværprofessionelle samarbejdspartneres funktioner i institutionen.

 

Hvornår: Under hele praktikken.

 

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Ved at nedskrive mine observationer, refleksioner og resultater i min blog og i mit tværprofessionelle element.

 

Læringsmål 3:

 

Indhold: Linjefag (Sundhed, krop og bevægelse)

 

Mål: Jeg vil gennem mit linjefag sundhed, krop og bevægelse, forsøge at inddrage mere aktivitet i hverdagen, på den stue jeg er tilknyttet.

 

Hvorfor: Børnenes hverdag er meget struktureret og stillesiddende, og jeg ønsker derfor at indbringe mere aktivitet, i håb om at give lærerne et redskab til at holde mere ro på børnene i hverdagen.  

 

Hvordan: Ved at lave forskellige lege og aktiviteter i den hal der er tilknyttet institutionen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre grundet den stramme struktur, vil jeg forsøge at inddrage lege og aktiviteter i de timer jeg underviser børnene i engelsk.

 

Hvornår: under hele praktikken.

 

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil dokumentere processerne ved at beskrive forløbene på min blog, samt inddrage billeder. Dette vil jeg både gøre hvis forløbende har været succesfulde eller ikke.